Tamiflu bivirkninger
Tamiflu (Oseltamivir) er en receptpligtig medicin, der enkelte gange kan give bivirkninger i løbet af din behandling. Det er ikke alle, der vil opleve bivirkninger, som kan opstå på forskellige stadier af behandlingen, fordi personer reagerer forskelligt på medicinen. Det er mest sandsynligt, at bivirkninger forekommer tidligt i behandlingen. Oplever du en bivirkning, der er vedholdende, er det vigtigt at du kontakter en læge for at diskutere dine behandlingsmuligheder.
Nogle af de almindelige Tamiflu bivirkninger er:
- Hovedpine og kvalme
- Diarre og mavesmerter
- Fordøjelsesbesvær og træthed
- Søvnbesvær og dårlige drømme
- Svimmelhed og næseblod
- Udslæt
- Leverbetændelse
Mindre almindelige Tamiflu bivirkninger, der kan forekomme, er kramper og psykiatriske hændelser som unormal adfærd, mangel på koncentration, nedsat bevidsthed og hallucinationer. Disse er hovedsageligt rapporteret hos børn og unge, selvom nogle voksne har oplevet episoder af depression.
Kan alle tage Tamiflu?
De fleste læger i Danmark er på det seneste begyndt at begrænse ordinering af Tamiflu til forebyggelse eller behandling af influenza. Under den seneste svineinfluenza pandemi, blev Tamiflu brugt meget til at stoppe spredningen af virussen, men nu er lægerne blevet mere selektive omkring, hvem de udskriver det til.
Der er en visse mennesker, der findes i risikogruppen for at udvikle komplikationer, hvis de tager Tamiflu. Er du i denne gruppe, skal du være forsigtig med at tage medicinen. Har du et svækket immunsystem som følge af enten kemoterapi eller sygdomme som kræft og HIV/Aids, skal du være påpasselig med Tamiflu, fordi bivirkningerne kan vise sig at være alvorlige.
Det er også vigtigt at vide, at Tamiflu ikke kan erstatte en influenzavaccination i at beskytte dig en hel sæson. Tamiflu er kun effektivt, når du tager det.
Hvem bør ikke tage Tamiflu?
Personer med en nedsat nyrefunktion eller som er i dialyse for nyresvigt bør ikke tage Tamiflu. Bivirkningerne kan være for alvorlige og medicin kan direkte skade din krop.
Hvad skal jeg gøre for at undgå Tamiflu bivirkninger?
Hvis du ønsker at undgå at opleve nogle af bivirkningerne, skal du gøre følgende:
- Tag medicinen regelmæssigt som foreskrevet og gennemfør den fulde behandling.
- Brug den ikke som en erstatning for en influenzavaccination
- Brug den ikke som en løbende forebyggelse i hele influenzasæsonen










